Terapi · Parterapi · Sexologi i København, Virum og online
Parterapi, sexologi og terapi i Virum og København Ø
Plads til det, der er svært. Mulighed for noget andet.
Gentager konflikterne sig? Savner du nærhed, eller er du kommet langt væk fra dig selv? Jeg tilbyder parterapi, individuel terapi og sexologiske samtaler i Virum tæt på Lyngby og Holte, i København Ø og online.
Eksamineret og certificeret sexolog og parterapeut · Uddannet socialrådgiver · Mere end 15 års professionel erfaring med mennesker og relationer
Ca. 10 minutter på telefon. Fortæl lidt om det, du søger hjælp til, og mærk efter, om jeg er den rette for dig eller jer.


Terapeut · Socialrådgiver · Sexolog · Parterapeut
Mere end 15 års erfaring med mennesker og relationer
Jeg er uddannet socialrådgiver og har siden min terapeutuddannelse i 2011 haft klienter i terapi – med løbende videreuddannelse i systemisk terapi, mentalisering, traumearbejde, sexologi og parterapi. I dag ligger mit særlige fokus på parforhold og seksualitet.
Jeg arbejder også med dig, der har oplevet vold, seksuelle overgreb, misbrug eller en opvækst præget af utryghed – i dit eget liv eller som pårørende. Her er plads til det, du bærer på, uden at du behøver fortælle hele din historie på én gang. Du behøver naturligvis ikke have svære erfaringer bag dig for at komme. Mange søger hjælp til parforhold, lyst eller en livskrise.
Overvejer du, om lysten er forsvundet fra dit parforhold? Læs min side om manglende sexlyst og forskellig lyst.
Læs mere om mine uddannelser og min erfaringFra første kontakt til forløb
Sådan foregår det hos mig
Du behøver ikke vide præcis, hvad der er galt, eller hvor du skal begynde. Vi begynder dér, hvor du er.
Sammen undersøger vi det, der gør ondt, og de mønstre, du ønsker at ændre. Målet er, at du får større forståelse for dig selv, bliver tydeligere på dine behov og grænser og finder nye muligheder for at handle. Kommer I som par, arbejder vi også med det, der sker mellem jer.
Jeg er underlagt tavshedspligt og modtager supervision på mit terapeutiske arbejde. Din tryghed og kvaliteten af vores samtaler er en central del af mit faglige ansvar.
Skal vi tage en første snak?
Du er velkommen til at booke en gratis, afklarende telefonsamtale på ca. 10 minutter. Her kan du fortælle lidt om det, du søger hjælp til, stille spørgsmål og mærke efter, om jeg kunne være den rette terapeut for dig eller jer.
Det siger andre
Det siger andre, der har siddet her
Det var slet ikke så svært at komme til terapi, som jeg havde troet. Jeg er tryg, og jeg ved, at Signe hjælper mig med, at vi kommer til at tale om de helt rigtige ting.
Signes hjælp er KÆMPE stor! Jeg ved godt, at ansvaret ligger hos mig, men hold da magle, hvor er det bare håndgribeligt, det jeg får med mig hjem HVER gang!
Jeg kom til Signe, fordi jeg troede, jeg skulle gå fra min kone. Jeg fik ny energi på mit liv og sexliv med min kone og nyder nu mere vores familie med to små børn.
Samtaler og forløb
Find den samtale, der passer til dig
Parterapi
Samtale og nye mønstre for par, der vil forstå hinanden bedre og bryde de gentagelser, der holder jer fast.
Læs mere →Individuel terapi
Plads til det, der er svært. Vi finder retning og mening i dit tempo – med konkrete redskaber du kan bruge.
Læs mere →Sexologisk terapi
Åben og uforpligtende samtale om sex, krop og nærvær – uden fordømmelse og med plads til alt, der fylder.
Læs mere →Andre tilbud
Andre måder, vi kan arbejde sammen på
Hesteassisteret terapi
Nærhed og nærvær, hvor hesten er medterapeut – ude i naturen.
Adressen sendes pr. SMS
Læs mere →Privat socialrådgivning
Vejledning i livets praktiske og sociale knuder – ro og overblik.
Læs mere →Foredrag og undervisning
Foredrag, workshops og undervisning for hold, team og institutioner.
Læs mere →I fællesskab med en anden
Parterapi
Samtale og nye mønstre for par, der vil forstå hinanden bedre og bryde de gentagelser, der holder jer fast.
Måske ender I i de samme konflikter igen og igen. Måske er der blevet følelsesmæssig afstand mellem jer, eller I savner nærheden og kontakten, I plejede at have. I parterapien ser vi på mønsteret – og på det, I længes efter mere af.
Det er ikke jer, der er problemet. Det er det mønster, I bliver fanget i.
Læs om parterapi i Virum og København. Taler vi om lyst og nærhed, kan du også læse om sexologisk terapi.
Du får ikke en standardopskrift. Men du går heller ikke nødvendigvis hjem med et venligt nik og endnu flere spørgsmål. Sammen finder vi håndtag, der giver mening i netop dit liv.
Signe Skouenby — terapeut & sexolog

Mød Signe
Trygt og brugbart
Terapi skal være mere end sikre rammer. Du skal føle dig mødt, som det menneske, du er – og gå herfra med noget konkret, du kan støtte dig til.
Praktisk information
Hvor og hvordan
Konsultationer
- København Ø
Kroghsgade 1, 2100 København Ø - Virum
Hybenvej 86, 2830 Virum - Online og telefon
Samtaler online og pr. telefon - Hesteassisteret terapi
Adressen sendes pr. SMS
Kontakt
- Telefon
- +45 41 17 30 13
Du kan også ringe til en gratis afklarende telefonsamtale på +45 41 17 30 13.
Afbud
Afbud skal ske senest 24 timer før din aftalte tid. Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves fuld betaling. Meld gerne afbud så tidligt som muligt, så en anden kan få glæde af tiden.
Viden du kan bruge
Læs om parforhold og nærhed
Nogle ting er gode at forstå, før de skal laves om. I mine artikler skriver jeg om tilknytning, lyst og de mønstre, der kan opstå mellem partnere.
Tilknytning i parforhold – om hvorfor den ene søger kontakt, mens den anden trækker sig, og hvad du kan gøre for mere tryghed.
Manglende lyst i parforholdet – om spontan og responsiv lyst og de mønstre, der presser nærheden.
Se alle artikler – oversigt over det, jeg har skrevet om parforhold og nærhed.
Godt at vide
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid varer en samtale?
Individuelle samtaler varer 60 minutter, og parterapi varer 90 minutter. Den første samtale bruges også på at lære hinanden at kende og finde ud af, hvad du gerne vil arbejde med.
Hvor mange samtaler har jeg brug for?
Det er meget individuelt. Nogle kommer et par gange, andre har brug for et længere forløb. Vi taler løbende om, hvad der giver mening for dig, og du bestemmer selv, hvornår du er færdig.
Skal jeg have en henvisning?
Nej, du kan booke en tid online eller skrive en SMS og høre om en tid. Du behøver ikke en henvisning fra læge eller andre for at komme i terapi.
Er alt, hvad vi taler om, fortroligt?
Ja. Alt, hvad vi taler om, er fortroligt. Jeg har tavshedspligt og deler ikke information om dig eller jeres samtaler med tredjepart.
Kan jeg komme online?
Ja, jeg tilbyder samtaler både online og pr. telefon, så du kan deltage uanset hvor du befinder dig. Nogle foretrækker det, andre kommer fysisk – vi finder det, der virker bedst for dig.
Hvad hvis jeg skal aflyse?
Hvis du aflyser mindre end 24 timer før din aftalte tid, opkræves der fuld betaling. Hvis du skal aflyse eller flytte en tid, beder jeg dig derfor gøre det så tidligt som muligt.
Hvad sker der ved den første samtale?
Vi starter med at tale om, hvad der bringer dig, og hvad du håber på at få ud af terapien. Der er ingen tvang – vi går i dit tempo, og du bestemmer, hvor dybt vi går.
Stiller du diagnoser?
Nej, jeg stiller ikke diagnoser. Vi fokuserer på dine oplevelser og de mønstre, du gerne vil forstå eller forandre. Hvis jeg vurderer, at du har brug for anden faglig hjælp, siger jeg det.
Kan jeg komme, selvom jeg ikke ved, hvad der er galt?
Helt sikkert. Mange kommer netop for at finde ud af, hvad det er, der gør ondt eller sidder fast. At finde ord for det er en vigtig del af arbejdet.
Taler I om sex i terapien?
Ja, hvis det er relevant for dig. Sex, intimitet og krop er en naturlig del af livet, og der er plads til at tale om det åbent og uden fordømmelse.
Flere svar finder du på siden med priser og booking og i afsnittet om min baggrund på Om Signe.
Uddannelse og faglig baggrund
Jeg arbejder med respekt for din selvbestemmelse, integritet og dit tempo.
- Eksamineret og certificeret sexolog og parterapeut — Joan Ørting Skolen
- Diplommoduler i systemisk terapi og mentalisering — Københavns Professionshøjskole
- FIT-supervisor — Feedback Informed Treatment hos Dr. Scott Miller
- Parterapeut — Gottman Instituttet, USA
- Sleeping Dogs Method — Uddannelse med fokus på traumearbejde
- Hesteassisteret terapeut og naturterapeut — Marie-Louise Demand og cand.psych. Gerd Weber
- Sikkerhedsplansarbejde — SafeChildren, Rikke Ludvigsen
- Socialrådgiver — International/interkulturel retning, Københavns Professionshøjskole
Du behøver ikke være sikker – bare nysgerrig på, om noget kan blive anderledes
Hvis du læser her, er der allerede noget, der peger på forandring. Book en tid online – eller skriv en SMS, og vi finder ud af det sammen uden forpligtelser.