Privat socialrådgiver

Privat socialrådgivning – støtte, klarhed og tryghed i dit forløb
Som privat socialrådgiver hjælper jeg forældre og familier, der står i en krise, som der har brug for en kompetent voksens hjælp til.
Det kan være at du er indkaldt til møde hos en kommune, at du ligger i en skilsmisse, hvor du fornemmer at dine børn reagerer eller noget helt tredje.
Jeg hjælper dig videre.
Jeg arbejder uafhængigt af det offentlige system og står udelukkende på din og dine børns side.
Min rolle er at skabe tryghed, overblik og støtte – både fagligt og menneskeligt – så du ikke skal stå alene i beslutninger, usikkerhed eller konflikt.
Jeg har mange års erfaring indenfor arbejde med børn, familier, skilsmisse-familier, svære forældresamarbejder og komplekse myndighedssager. Jeg hjælper dig med at forstå regler, muligheder og next steps – og jeg oversætter systemets sprog, så du får ro, handlekraft og klarhed.
Jeg tilbyder:
Bisidder til møder i kommunen eller Familieretshuset
Jeg deltager sammen med dig til møder, forbereder dig på, hvad der skal ske, hjælper med at stille de rigtige spørgsmål og sikrer, at dine bekymringer og ønsker bliver hørt og forstået. Mange oplever øget tryghed, struktur og mod, når de ikke sidder alene.
Rådgivning gennem hele sagsforløbet
Jeg giver dig et klart overblik over dine muligheder: støtte efter barnets lov, hjælp til børn med særlige behov, familiebehandling, anbringelse, samvær, bopæl, samarbejdsvanskeligheder – alt det, der kan føles uoverskueligt, når man står i det.
Forberedelse og gennemgang af møder og afgørelser
Vi gennemgår journalnotater, breve, afgørelser og handleplaner sammen. Jeg hjælper dig med at forstå dem, og vi lægger en plan for, hvad du kan gøre videre. Du får struktur, indsigt og konkrete handlemuligheder.
Mægling og støtte ved forældrekonflikter
Ved højt konfliktniveau mellem forældre hjælper jeg jer med at skabe ro, forståelse og fælles retning – altid med fokus på børnenes trivsel. Enten som individuel støtte eller som mægling mellem jer.
Hjælp til ansøgninger, udtalelser og klager
Jeg kan hjælpe dig med at formulere ansøgninger, udarbejde klager eller gennemgå din sag fagligt og skriftligt. Du får professionel sparring på dokumentation, argumentation og begrundelser.
Partsrepræsentation
Hvis det giver mening, kan jeg varetage kommunikationen med kommunen, så du slipper for at stå alene i dialogen.
Min tilgang
Jeg arbejder helhedsorienteret, respektfuldt og med stor faglig indsigt. For mig handler privat socialrådgivning ikke kun om paragraffer – men om mennesker. Du møder en rådgiver, der lytter, støtter og står ved din side, også når det er svært.
Jeg hjælper dig med at skabe overblik, ro og styrke, og jeg arbejder altid for, at du som forælder føler dig set, hørt og taget alvorligt.
<script async src="https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=AW-969901749"></script> <script> window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'AW-969901749'); </script>